Pilagergaard er et socialpædagogisk opholdssted og bosted for børn og unge mellem 7 og 23 år. Vores børn og unge har forskellige diagnoser – de kan have forskellige former for udviklings- og adfærdsmæssige problemer, som medfører et behov for et socialpædagogisk opholdssted. Vi er beliggende i Holbæk nær Nykøbing Sjælland i Odsherred.
Helhedsorienteret tilgang med fokus på den enkelte unge
Vores institution har en helhedsorienteret og humanistisk tilgang, hvor udgangspunktet for indsatsen derved bliver det enkelte barn og dets unikke baggrund. Børnene er først og fremmest individer, og derfor er vores pædagogiske fokus rettet mod at optimere graden af både trivsel og læring for den enkelte.
Når den unge kommer til et socialpædagogisk opholdssted som vores, har vi fokus på, at den unge skal starte op med et tæt forløb sammen med en primærvoksen. Der skal skabes tryghed, og i fællesskab skaber vi den ramme, som den unge kan udvikle sig i. Der er brug for ro i begyndelsen, hvorpå vi begynder at bygge den gode relation op igen.
Et socialpædagogisk opholdssted som vores giver unge en struktureret hverdag med rum og plads til at udvikle sociale kompetencer og indgå i sociale og familiemæssige relationer. Samtidig støttes den unge i at indgå i fællesskaber og venskaber, hvor han eller hun føler sig set, hørt, værdsat og anerkendt.